bette BALKAN
bette Balkan er Mors-Thy Håndbolds officielle fanklub - en forening med det ene formål at støtte Mors-Thy Håndbold i tykt og tyndt. bette Balkan bliver etableret i år 2013 og er gennem årene blevet landskendt for vores ukuelige støtte til Mors-Thy Håndbolds kampe både på ude- og hjemmebane.
"Vi råber bare lidt ad dommeren, men det er kun for at lægge et pres, som kan komme vores hold til gode."
Jacob Mehl, Formand, bette Balkan

Under kampene på hjemmebane står vi samlet bag det ene mål, hvor vi støtter drengene med trommer, sang, fest og ballade. Til udekampene bestræber vi os på at arrangere busture til alle kampene i løbet af sæsonen.
bette Balkan prøver desuden altid at være nytænkende og har i den forbindelse afholdt før-fester inden udekampe, arrangeret fantræf med andre fangrupperinger, julehygge ifm. kampe samt ungdomsture, hvor moderklubbernes- og alle samarbejdsklubbernes ungdomsmedlemmer inviteres med til en kamp på udebane.
I foråret 2023 fejrede bette Balkan 10 års jubilæum. En festdag med ca. 700 mennesker til øl, pølser og festlige indslag i Hal 2 afsluttet med en herlig sejr over SønderjyskE i kvalifikationspillet.

Medlemskab
Du melder dig ind ved at indbetale kr. 100,- til mobilepay nummer 76763 - husk at skrive din mail i beskeden.
Fordelene er mange:
Billigere busture
Gratis busture
Adgang til afslutning med spillertruppen
Fællesskab med andre fans
Fede oplevelser med Mors-Thy Håndbold
Og så støtter du naturligvis fanklubbens mange aktiviteter.
Har du spørgsmål, kan du kontakte bette Balkans formand Jacob Mehl på tlf.nr.: +45 6080 4133 eller på mail bettebalkan@gmail.com
Følg Bette Balkan på facebook